Der kan komme perioder i livet, hvor vrede, sorg, skuffelser og svigt fylder så meget, at de næsten overskygger alt det gode, vi bærer i os. Måske er du blevet såret af et andet menneske. Måske har livet behandlet dig hårdt, eller måske har du selv handlet på en måde, som du bagefter har fortrudt.

I sådanne øjeblikke kan hjertet føles hårdt og lukket. Vreden tager pladsen fra kærligheden, bitterheden vokser, og tilgivelsen virker langt væk. Man kan næsten miste troen på, at godheden stadig findes – både i andre mennesker og i en selv.

Men godheden er ikke nødvendigvis forsvundet. Den kan være blevet gemt væk bag smerte, frygt, stolthed og gamle sår.

Når du ikke kan finde vejen alene

Når du ikke selv kan finde tilbage til godheden, må du søge hjælp hos Gud. Du behøver ikke komme med de rigtige ord eller forsøge at skjule det mørke, du mærker. Gud kender allerede dit hjerte, dine fejl, din sorg og den kamp, der foregår inden i dig.

Du kan komme til Ham præcis, som du er.

Bed Gud om at blødgøre dit hjerte. Bed Ham give dig ro, når vreden vokser, ydmyghed, når stoltheden tager over, og styrke til at standse op, før du gør eller siger noget, som sårer andre.

Du kan bede:

“Gud, jeg kan ikke finde roen og godheden i mig selv lige nu. Hjælp mig med at lægge vreden, bitterheden og stoltheden fra mig. Vis mig, hvordan jeg igen kan møde andre mennesker med kærlighed, respekt og forståelse.”

Tilgivelse er ikke det samme som at glemme

At tilgive betyder ikke, at det, der skete, var i orden. Det betyder heller ikke, at du skal acceptere nye svigt eller blive i relationer, som gør dig utryg.

Tilgivelse handler om ikke at lade fortidens smerte styre resten af dit liv. Det er en proces, som kan tage tid. Nogle dage tror du måske, at du er kommet videre, mens sorgen og vreden vender tilbage den næste dag.

Her må du igen lægge det i Guds hænder.

Bed Ham om at befri dig fra den bitterhed, der holder dig fast. Bed om styrke til at sætte sunde grænser uden had og om visdom til at skelne mellem det, du skal tilgive, og det, du ikke længere skal udsætte dig selv for.

Tro kræver også ansvar

Guds hjælp fritager os ikke fra selv at tage ansvar. Tro er ikke en undskyldning for at fortsætte med at såre andre og bagefter blot bede om tilgivelse. Ægte forandring begynder, når vi tør se ærligt på os selv.

Det kræver mod at sige:

“Jeg tog fejl. Jeg har såret et andet menneske. Jeg ønsker at ændre mig.”

Gud kan vise vejen, men vi må selv være villige til at gå den. Det kan betyde, at vi skal sige undskyld, søge professionel hjælp, arbejde med vores temperament eller ændre den måde, vi reagerer på. Bøn og handling må følges ad.

Gud kan tænde lyset igen

Selv når mørket føles stærkest, kan Gud tænde et lille lys. Måske sker forandringen ikke fra den ene dag til den anden. Ofte begynder den stille – med en ærlig bøn, en undskyldning, en ny beslutning eller et øjeblik, hvor du vælger ro frem for vrede.

Tro handler ikke om at være fejlfri. Det handler om at erkende, at vi har brug for hjælp. Det handler om at turde række hånden ud, når vi ikke længere kan finde vejen alene.

Så længe du oprigtigt ønsker at finde tilbage til kærligheden, medfølelsen og respekten, er håbet ikke væk. Det gode i dig kan være skjult, men det behøver ikke være tabt.

“Gud, hjælp mig med at finde det gode i mig selv igen. Blødgør mit hjerte, giv mig styrke til at tilgive og mod til at tage ansvar. Led mig væk fra mørket og tilbage til kærligheden.”

The post Når du ikke længere kan finde godheden i dig selv appeared first on www.folkepensionist.com | Version 1.0.