»Der er sket en mistænkelig overførsel fra din konto.«

»Din pakke kan ikke leveres.«

»Dit MitID bliver spærret, hvis du ikke reagerer nu.«

»Hej bedstefar, jeg er kommet i problemer og har brug for penge.«

Sådan kan digital svindel begynde. Beskeden eller stemmen virker måske troværdig, og afsenderen ser ud til at være banken, politiet, et familiemedlem eller en kendt virksomhed.

Men bag henvendelsen kan sidde en kriminel, som forsøger at skabe uro og få os til at handle, før vi når at tænke os om.

Svindel ligner ikke længere altid svindel

Tidligere kunne en falsk mail ofte afsløres på dårligt dansk, mærkelige formuleringer eller et klodset logo.

Så enkelt er det ikke længere.

Svindlere kan kopiere hjemmesider, logoer, navne og telefonnumre. De kan skrive flydende dansk og kende oplysninger om os fra sociale medier eller offentlige kilder. Med kunstig intelligens kan de også fremstille troværdige tekster, billeder, videoer og stemmer.

Derfor kan alle blive snydt. Det handler ikke om at være dum eller uerfaren. Svindlerne er professionelle, og deres vigtigste redskab er ofte ikke teknik, men psykologi.

De forsøger at gøre os bange, stressede eller hjælpsomme.

Det vigtigste råd: Stop op

Svindel bygger næsten altid på hastværk.

Du får måske at vide, at kontoen bliver tømt, MitID bliver lukket, eller et familiemedlem er i akut nød. Svindleren vil helst have dig til at reagere med det samme.

Derfor er den bedste sikkerhedsregel meget enkel:

Stop op, læg telefonen fra dig, og kontrollér historien ad en anden vej.

Sikkerdigital.dk anbefaler netop, at man ikke lader sig presse, afbryder opkaldet og selv ringer til virksomhedens eller myndighedens officielle hovednummer.

En rigtig bank eller myndighed kan godt tåle, at du tager dig tid til at undersøge sagen. Det kan en svindler sjældent.

Falske mails – phishing

En falsk mail kan ligne en besked fra banken, Skattestyrelsen, Digital Post, et forsikringsselskab eller en streamingtjeneste.

Formålet er typisk at få dig til at:

• klikke på et link
• indtaste kort- eller MitID-oplysninger
• åbne en vedhæftet fil
• betale et mindre beløb
• bekræfte eller »opdatere« din konto

Vær især opmærksom, hvis mailen fortæller, at noget haster, eller at du mister penge eller adgang, hvis du ikke reagerer.

Sådan beskytter du dig

• Klik ikke på linket i en uventet mail.
• Åbn i stedet selv virksomhedens app, eller skriv den kendte webadresse i browseren.
• Kontrollér hele afsenderadressen – ikke kun navnet.
• Åbn ikke uventede vedhæftede filer.
• Send aldrig MitID-koder, kortoplysninger eller CPR-nummer via mail.
• Spørg en anden, hvis du er i tvivl.

Et flot logo og korrekt dansk er ikke længere bevis på, at mailen er ægte.

Falske sms’er – smishing

Falske sms’er handler ofte om en pakke, en ubetalt regning, en skatterefusion eller et problem med MitID.

Beløbet kan være meget lille. Måske bliver du bedt om at betale 12 eller 25 kroner for at få udleveret en pakke. Svindlerens egentlige mål er at få dine kortoplysninger eller føre dig videre til en falsk login-side.

MitID advarer om beskeder med links, som forsøger at skabe hastværk eller frygt. Modtager du en uventet sms om MitID med et link, bør du ikke klikke på det.

Den sikre fremgangsmåde

Slet ikke nødvendigvis beskeden med det samme, hvis du vil vise den til banken eller politiet. Tag eventuelt et skærmbillede, men undlad at åbne linket.

Gå selv ind i den officielle app eller på virksomhedens hjemmeside. Hvis beskeden eksempelvis handler om en pakke, skal du kontrollere forsendelsen gennem transportfirmaets egen app eller hjemmeside.

Falske telefonopkald – vishing

Telefonopkald kan være særligt overbevisende, fordi svindleren taler direkte til os.

Personen kan præsentere sig som medarbejder i banken, politiet, MitID-supporten eller en teknisk supportafdeling. Måske kender vedkommende dit navn, din adresse eller navnet på din bank.

Nummeret på skærmen kan endda se rigtigt ud. Svindlere kan manipulere visningen af telefonnummeret, så opkaldet ser ud til at komme fra banken eller politiet. Det kaldes spoofing, og derfor er nummeret på skærmen ikke i sig selv et bevis. Det fremgår også af Sikkerdigitals vejledning om fupopkald.

Husk dette

• Oplys aldrig koder eller adgangsoplysninger til en person, der ringer.
• Godkend aldrig noget med MitID på baggrund af et uventet opkald.
• Installér ikke et program, som giver den fremmede adgang til din computer.
• Overfør aldrig penge til en såkaldt »sikker konto«.
• Læg på, find selv det officielle nummer, og ring tilbage.

Hvis personen siger, at du ikke må fortælle nogen om opkaldet, er det et meget alvorligt advarselstegn.

Ingen må bede dig godkende med MitID

MitID er din digitale underskrift. En godkendelse kan blandt andet give adgang til konti eller bekræfte en betaling.

MitID oplyser, at et opkald, hvor du bliver bedt om dine MitID-oplysninger, er et forsøg på snyd. Du skal heller aldrig godkende noget, som du ikke selv har sat i gang.

Før du godkender, skal du altid læse teksten i MitID-appen:

• Hvilken tjeneste logger du ind på?
• Hvad er du ved at godkende?
• Passer teksten med det, du selv er i gang med?

Hvis ikke, skal du afvise.

Del heller aldrig din MitID-adgangskode, engangskode eller QR-kode – heller ikke via skærmdeling eller et foto.

Kunstig intelligens gør svindlen mere personlig

Kunstig intelligens kan hjælpe kriminelle med at skrive overbevisende beskeder uden de gamle stavefejl. Den kan også bruges til at efterligne et kendt menneskes stemme.

Et typisk eksempel er et opkald fra en person, der lyder som et barn eller barnebarn. Stemmen fortæller panisk, at der er sket en ulykke, og at der straks skal overføres penge.

Amerikanske forbrugermyndigheder har advaret om, at en kort lydoptagelse fra eksempelvis sociale medier kan bruges til at fremstille en kunstig kopi af en stemme. Rådet er at ringe direkte til personen på et nummer, man allerede kender, og kontrollere historien gennem andre familiemedlemmer. Læs FTC’s vejledning om AI-stemmekloning.

Lav et familiekodeord

Familien kan på forhånd aftale et særligt ord eller spørgsmål, som en fremmed ikke kan gætte.

Hvis nogen ringer med en dramatisk historie, kan du bede om kodeordet. Men selv et korrekt svar bør ikke stå alene. Læg på, og ring selv til familiemedlemmet.

Pas på falsk teknisk support

En pop-up på computeren kan påstå, at du har fået virus, og bede dig ringe til et telefonnummer. En person kan også ringe uopfordret og sige, at der er problemer med Windows, din internetforbindelse eller din konto.

Giv aldrig en uopfordret person fjernadgang til din computer, tablet eller telefon.

Når svindleren først kan styre skærmen, kan vedkommende installere programmer, aflæse oplysninger og forsøge at få adgang til dine konti.

Luk vinduet eller sluk enheden, hvis du bliver usikker. Kontakt derefter en person, du har tillid til, eller virksomhedens officielle support.

Hvis skaden allerede er sket

Skam dig ikke, og vent ikke. Hurtig handling kan begrænse skaden.

Har du oplyst kortoplysninger eller overført penge?

Kontakt banken straks, og bed om hjælp til at spærre kort og konti. Følg bankens anvisninger.

Har du delt eller godkendt noget med MitID?

Spær MitID med det samme, og kontakt MitID Support. På MitID.dk står det officielle supportnummer og vejledning om spærring.

Har en fremmed haft adgang til din computer?

Afbryd forbindelsen til internettet, kontakt banken, og få enheden undersøgt. Skift dine adgangskoder fra en anden, sikker enhed.

Gem dokumentationen

Gem mails, sms’er, telefonnumre, kvitteringer og skærmbilleder. Politiet anbefaler, at dokumentationen bevares i forbindelse med en anmeldelse. Digital økonomisk svindel kan anmeldes på politi.dk.

Sikkerdigital.dk har desuden en samlet vejledning om, hvad man skal gøre efter svindel eller misbrug af personlige oplysninger.

Johns enkle huskeregel: STOP

Når en besked eller et opkald skaber uro, så husk ordet STOP:

• S – Stop op: Gør ikke noget med det samme.
• T – Tjek afsenderen: Brug selv et officielt nummer eller en kendt app.
• O – Oplys aldrig koder: Del ikke MitID, kortdata eller adgangskoder.
• P – Prøv at spørge en anden: Et ekstra sæt øjne kan afsløre svindlen.

Der sker sjældent noget ved at vente fem minutter og kontrollere sagen. Men fem minutters eftertanke kan redde både personlige oplysninger og opsparing.

Det er ikke flovt at blive snydt

Svindlere lever af at manipulere mennesker. De udnytter vores tillid, frygt og ønske om at hjælpe familie eller beskytte vores penge.

Bliver man snydt, betyder det ikke, at man er dum. Men det er vigtigt at fortælle det hurtigt til banken, politiet og sine nærmeste.

Vi beskytter hinanden bedst ved at tale åbent om de metoder, vi møder.

Del derfor gerne advarsler med familie, venner og naboer – men kontrollér først, at oplysningerne er korrekte. På den måde gør vi svindlernes arbejde vanskeligere.

Har du modtaget et svindelforsøg?

Har du fået en mistænkelig mail, sms eller opringning? Hvad fik dig til at opdage, at noget var galt?

Del gerne din erfaring uden at offentliggøre personlige oplysninger, kontonumre eller telefonnumre. Din historie kan hjælpe andre med at genkende det næste forsøg.

The post Digital svindel mod ældre bliver mere overbevisende appeared first on www.folkepensionist.com | Version 1.0.