Virksomheder med plads til pensionist/fleksjobber

– En hyldest til rummelighed, ansvar og socialt engagement

I en tid hvor diversitet, inklusion og bæredygtighed fylder mere og mere i erhvervslivet, er det afgørende, at vi også taler om noget helt konkret: pladsen til fleksjobbere på det danske arbejdsmarked.

---

CSR og fleksjob går hånd i hånd

Virksomheder, der har en klar CSR-politik (Corporate Social Responsibility), gør ikke kun en forskel i forhold til miljø og etik – de gør også en forskel socialt, når de åbner dørene for medarbejdere i fleksjob.

Ved at give plads til fleksjobbere viser virksomheden, at de:

• Værdsætter mangfoldighed og rummelighed

• Anerkender, at arbejdsevne kan tage mange former

• Forstår, at motivation, erfaring og vilje ofte vejer tungere end antal arbejdstimer

---

Et personligt eksempel

Jeg taler ikke bare ud fra teori – jeg taler af erfaring.
I de seneste 15 år har jeg selv været ansat i fleksjob. To gode virksomheder har vist mig, at det kan lade sig gøre, når der er vilje, forståelse og respekt for mennesket bag.

På disse arbejdspladser har jeg følt mig værdsat, udfordret og som en del af holdet. Jeg har kunne bidrage med IT-support, webdesign og digitale løsninger – og ikke mindst oplevet arbejdsglæde og mening.

---

Hvad er et fleksjob?

Et fleksjob er en ansættelse på særlige vilkår for personer med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne. Det kræver, at du har været igennem relevante forløb og afklaringer med din kommune.

Du kan få bevilget et fleksjob, hvis din arbejdsevne er dokumenteret nedsat, og du ikke kan arbejde på almindelige vilkår – uanset branche eller uddannelsesbaggrund.

---

Eksempler på virksomheder, der gør en forskel

Her er nogle eksempler på virksomheder, som aktivt rekrutterer fleksjobbere, eller som har etableret samarbejder med kommuner om inklusion på arbejdsmarkedet:

• PostNord Danmark

• Bilka / Salling Group

• IKEA

• COOP Danmark

• ISS Facility Services

• Arla Foods

• Jobindex (IT & administration)

• Dansk Supermarked (diverse butikker)

• Regioner og kommunale institutioner

• SMV’er med social ansvarlighed som profil

Listen er ikke udtømmende og er præsenteret i tilfældig rækkefølge. Mange mindre virksomheder gør også en stor forskel i det stille.

---

Fordele for virksomheder ved at ansætte fleksjobbere/pensionister

• Får dedikerede medarbejdere med høj loyalitet

• Viser samfundsansvar og styrker brandets troværdighed

• Mulighed for økonomisk støtte og tilskud fra kommunen

• Øget trivsel og social kapital på arbejdspladsen

• Gør en reel forskel i et andet menneskes liv

---

Afsluttende bemærkning

At ansætte en pensionist/fleksjobber er ikke blot en personalepolitisk gestus – det er en investeringsbeslutning med menneskelig værdi. Virksomheder, der har overskud til at rumme fleksjobbere, er med til at forme et mere inkluderende arbejdsmarked – og det smitter positivt af på både kultur, kunder og kolleger.

Jeg tror på, at der er plads til alle – uanset alder, køn, etnicitet eller handicap. Og jeg ved, at vilje og evner ikke altid måles i fuldtid.

Har du en virksomhed med opgaver, som kan løses af en tidligere fleksjobber (nu pensionist) 10-15 timer om ugen? Så overvej, om du kan gøre plads – og gøre en forskel.

– John Grandt
Pensionist & tidligere Fleksjobber med erfaring, engagement og teknisk flair

IKEA

 

EGERBYG

 

HUSET VENTURE

 

WEPLY

 

 

FLEXFABKRIKKEN

 

 

 

Photo by Razvan Chisu on Unsplash

Fleksjob mere stramt end et fængsel?

 

Fleksjobsystemet: Mulighedernes holdeplads – eller moderne frihedsberøvelse?

En personlig beretning om at være fleksjobber i Danmark

Fleksjobordningen er på papiret skabt som en støtteordning for mennesker, der – på grund af sygdom eller funktionsnedsættelse – ikke længere kan arbejde på almindelige vilkår. Den beskrives ofte som et mulighedernes system. Et system med rummelighed, respekt og plads til forskellighed.

Men for mange fleksjobbere opleves det desværre som noget ganske andet. For når du først modtager offentlig støtte, følger der en række usynlige krav og begrænsninger med – som ikke kun påvirker dit arbejdsliv, men også din personlige frihed.

---

Systemet: Når friheden bliver en gråzone

Så snart du modtager én krone i offentlig ydelse, virker det som om, du – i systemets øjne – skylder staten hele din fritid. Det føles, som om enhver form for aktivitet uden for de godkendte arbejdstimer mistænkeliggøres, og det efterlader én med spørgsmålet:

Er fleksjob i virkeligheden strammere end et fængsel?

---

Frivilligt arbejde – et farligt emne?

Et konkret eksempel: Jeg kontaktede i god tro min sagsbehandler for at spørge, om jeg måtte lave frivilligt arbejde i min fritid.

Reaktionen?

• En vag henvisning til Google

• En opfordring til at kontakte min fagforening

• Og en semitruende bemærkning om ikke at skilte med min “uregistrerede arbejdsduelighed”

Det lød næsten, som om mit spørgsmål i sig selv var problematisk. Og konklusionen?
Jeg blev ikke klogere – blot mere forvirret.

---

Usagte regler og paradokser

Samtalen efterlod mig med et klart signal:
Hvis du vil lave frivilligt arbejde som fleksjobber – så gør det i det skjulte.

Systemet sender altså dobbeltmoralske signaler:

• Du skal udnytte din arbejdsevne fuldt ud

• Men ikke bruge din fritid på noget meningsfuldt, for så kunne du jo arbejde mere

Det efterlader fleksjobberen i et konstant paradoks:
Man skal være både rask og syg på samme tid – i en dosis, som ingen kan definere.

---

Sygdom stopper ikke uden for arbejdstiden

Hvad mange glemmer – især i jobcentersystemet – er, at sygdom ikke tænder og slukker med arbejdstider.

Vi er ikke kun syge mellem 8 og 16.
Vi er mennesker med komplekse udfordringer, der påvirker hele livet, også fritiden. Og derfor er det ekstra vigtigt, at vi kan fylde vores dage med noget, der giver værdi, glæde og livsindhold – både i og uden for arbejdstiden.

---

Systemet halter: Der mangler menneskelig forståelse

Det er desværre min oplevelse, at jobcentrets ansatte ofte mangler forståelse for fleksjobberens virkelighed. De har ikke altid den nødvendige viden eller empati, der skal til for at vurdere, hvordan fysisk og psykisk sygdom påvirker et menneskes liv.

Der er behov for en kulturændring og mere efteruddannelse, så de offentlige instanser faktisk hjælper – i stedet for at mistænkeliggøre og begrænse.

---

Update: En ny virkelighed

Fra 31. oktober 2025 overgår jeg til folkepension. Det betyder, at ovenstående problemstillinger ikke længere er aktuelle for mig personligt.

Men tro mig – det har været en lang og opslidende kamp at være fleksjobber i det danske system.

---

🔚 Afsluttende refleksion

Fleksjobsystemet rummer mange muligheder – men også mange paradokser. For den, der står midt i det, føles det ofte som en kamp mod mistillid, bureaukrati og usynlige spilleregler.

Det burde ikke være sådan.

Vi skal turde tale åbent om, hvordan systemet kan forbedres – og sikre, at mennesker i fleksjob ikke bare bliver reduceret til timer og tabeller, men mødes med respekt, tillid og menneskelighed.

“Den største fejl, du kan gøre i livet, er at være evigt angst for at lave en.”
– Elbert Hubbard

---

📣 Vil du dele dine erfaringer, eller har du brug for hjælp til at formulere dit eget indlæg om livet i fleksjob? Så ræk ud – din stemme betyder noget.

– John Grandt
www.grandts.com | info@grandts.com

Good design is obvious, great design is transperant.