Seniorpar i 2026

Hvordan påvirkes økonomien, når den ene i et seniorpar stadig arbejder, mens den anden modtager folkepension?

Det er et spørgsmål, som mange danske seniorpar står med. Den ene har måske nået folkepensionsalderen og trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens den anden fortsat arbejder på fuld tid eller deltid.

Det kan være en god løsning for begge parter, men det rejser også spørgsmål om folkepension, pensionstillæg, arbejdsindkomst, skat, boligstøtte og fælles økonomi.

Reglerne kan være vanskelige at gennemskue, fordi der er forskel på, hvilke indtægter der påvirker folkepensionen, og hvilke der ikke gør.

I denne artikel gennemgår vi de vigtigste økonomiske forhold for seniorpar i Danmark i 2026.

Når to mennesker befinder sig forskellige steder i arbejdslivet

Mange ægtepar og samlevende når ikke folkepensionsalderen samtidig. Der kan være flere års aldersforskel, eller den ene kan have lyst til at fortsætte med at arbejde, mens den anden ønsker at nyde pensionisttilværelsen.

Det kan eksempelvis være et par, hvor:

• Den ene er 68 år og modtager folkepension.

• Den anden er 64 år og arbejder på fuld tid.

• Parret bor sammen og har fælles boligudgifter.

• Den ene modtager pension, mens den anden får almindelig løn.

Selvom den ene er pensionist og den anden lønmodtager, bliver de i flere sammenhænge betragtet som en fælles husstand.

Men det betyder ikke, at den arbejdende partners løn automatisk bliver trukket fra folkepensionen.

Folkepensionen i 2026 – hvad kan man få?

Folkepensionen består normalt af to dele:

1. Grundbeløb: En fast offentlig pensionsydelse, som ikke bliver reduceret på grund af ægtefællens arbejdsindkomst.

2. Pensionstillæg: Et tillæg, der afhænger af relevante indtægter og af, om pensionisten er enlig, gift eller samlevende.

I 2026 er de maksimale månedlige beløb:

Beløbene gælder ved fuld optjening og fuldt pensionstillæg. Det faktiske beløb kan være lavere.

For et seniorpar, hvor kun den ene er folkepensionist, er det derfor vigtigt at undersøge, om pensionisten kan få hele pensionstillægget.

Påvirker den arbejdende ægtefælles løn folkepensionen?

Nej, almindelig arbejdsindkomst hos ægtefællen eller samleveren nedsætter ikke folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg.

Det er en meget vigtig regel, som mange seniorpar ikke kender.

Hvis den ene eksempelvis tjener 35.000 kr. om måneden på sit arbejde, betyder lønnen ikke i sig selv, at den anden mister sit pensionstillæg.

Der er dog en vigtig forskel mellem løn og andre indtægter. Private pensionsudbetalinger, ATP, kapitalindkomst, aktieindkomst og visse offentlige ydelser kan påvirke pensionstillægget.

Borger

+1

Indkomstgrænser for pensionstillæg i 2026

For en folkepensionist, der bor sammen med en person, som ikke er pensionist, gælder følgende:

Her er der tale om det beregnede indkomstgrundlag, ikke parrets samlede bruttoløn.

Når ægtefællen eller samleveren ikke er pensionist, ser Udbetaling Danmark desuden bort fra 54 % af vedkommendes relevante indkomst ud over arbejdsindkomst ved beregningen af pensionstillægget.

Borger

+1

Eksempel: Den ene arbejder, den anden får folkepension

Eksemplet viser, at en seniorfamilie godt kan have en almindelig lønindkomst og samtidig modtage fuld folkepension for den pensionerede partner.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at parret har ret til alle øvrige pensionisttillæg.

Ældrecheck, helbredstillæg og boligstøtte

Det er især ved de øvrige tillæg, at seniorpar skal være opmærksomme på forskellen mellem folkepension og andre økonomiske ydelser.

Ældrecheck: Den maksimale ældrecheck i 2026 er 26.900 kr. før skat. Retten afhænger blandt andet af likvid formue og den personlige tillægsprocent.

Helbredstillæg: Kan hjælpe med visse sundhedsudgifter, men afhænger blandt andet af formue og den personlige tillægsprocent.

Boligstøtte: Beregnes efter husstandens økonomi og boligforhold. Her kan den arbejdende partners løn have betydning.

Den personlige tillægsprocent følger andre beregningsregler end pensionstillægget. Derfor kan man godt modtage fuldt pensionstillæg, men samtidig få reduceret andre tillæg.

bm.dk

+1

Boligstøtte, når den ene arbejder

For seniorpar i lejebolig kan boligstøtten være et vigtigt supplement til økonomien.

Men her er reglerne anderledes end ved folkepension.

Boligstøtten beregnes blandt andet ud fra hele husstandens indkomst, og derfor kan lønnen hos den arbejdende partner betyde, at boligstøtten bliver mindre eller helt bortfalder.

I 2026 kan en folkepensionist som udgangspunkt få op til 4.969 kr. om måneden i boligstøtte ved 0–3 børn i husstanden. Det er et maksimum, ikke et beløb alle pensionister har ret til.

Borger

+1

Formue og opsparing – hvad skal seniorpar være opmærksomme på?

Hvis man ønsker ældrecheck eller helbredstillæg, spiller den samlede likvide formue en vigtig rolle.

I 2026 er formuegrænsen 108.000 kr. for parret tilsammen.

Det gælder blandt andet bankindeståender, kontanter og visse værdipapirer. Friværdi i ejerboligen indgår som udgangspunkt ikke i den likvide formue til ældrecheck.

For ældrechecken er formuen pr. 1. januar afgørende.

Borger

+1

Beregn jeres økonomi som seniorpar

Her kan du lave et enkelt vejledende budget med én arbejdsindkomst og én folkepension.

Forskellige hverdage kan også være en udfordring

Økonomien er kun én del af livet som seniorpar.

Når den ene stadig arbejder, mens den anden er gået på pension, kan hverdagen ændre sig betydeligt.

Den arbejdende partner har måske fortsat faste mødetider, kolleger og arbejdsopgaver. Pensionisten har mere tid hjemme og kan have andre forventninger til fælles aktiviteter.

Det kan give anledning til spørgsmål om fordeling af husarbejde, fritid, økonomi og fremtidsplaner.

Derfor kan det være en god idé at tale åbent om, hvordan man ønsker at indrette livet, når kun den ene er pensionist.

Når den arbejdende partner også er pårørende

Nogle seniorpar står i en særlig situation, hvor den pensionerede partner samtidig lever med sygdom eller funktionsnedsættelse.

Her kan den arbejdende partner få en dobbeltrolle som både lønmodtager og omsorgsperson.

Det kan skabe ekstra udfordringer i forhold til arbejdstid, praktisk hjælp, økonomi og personlig belastning.

I sådanne situationer kan det være relevant at undersøge kommunale støttemuligheder og mulighederne for at tilpasse arbejdslivet.

Det bør seniorpar kontrollere i 2026

• At folkepension og pensionstillæg er beregnet korrekt.

• At arbejdsindkomst er registreret korrekt.

• At begge parters forskudsopgørelser er opdaterede.

• Om der er mulighed for boligstøtte.

• Om pensionisten opfylder betingelserne for ældrecheck.

• Om der er mulighed for helbredstillæg.

• Hvordan private pensionsudbetalinger og opsparing påvirker økonomien.

• Hvordan parret bedst planlægger økonomien, når begge på et tidspunkt bliver pensionister.

Konklusion – seniorpar kan godt kombinere løn og folkepension

For seniorpar, hvor den ene arbejder og den anden er folkepensionist, er den vigtigste regel i 2026, at almindelig arbejdsindkomst ikke i sig selv reducerer folkepensionen.

Men andre indtægter kan påvirke pensionstillægget, og løn, formue og husstandens samlede økonomi kan have betydning for andre ydelser.

Det er derfor vigtigt at se på hele økonomien frem for kun på folkepensionens størrelse.

Et seniorpar kan have gode økonomiske muligheder, selv om kun den ene arbejder, men det kræver overblik over både indkomst, skat, pensioner, tillæg og boligudgifter.

Officielle kilder

• Borger.dk – Når du får folkepension

• Beskæftigelsesministeriet – Folkepension 2026

• Borger.dk – Ældrecheck

• Borger.dk – Boligstøtte som pensionist

SEO-titel

Seniorpar i 2026 – når den ene arbejder, og den anden får folkepension

Meta-beskrivelse

Hvordan påvirkes folkepensionen, når ægtefællen arbejder? Få overblik over folkepension, pensionstillæg, arbejdsindkomst, ældrecheck, boligstøtte og økonomi for seniorpar i 2026.

The post Når den ene arbejder, og den anden er folkepensionist appeared first on www.folkepensionist.com | Version 1.0.