Man kan godt være klar til folkepension uden at være færdig med arbejdslivet.

Måske ønsker man ikke længere en arbejdsuge på 37 timer, travle morgener og en kalender fyldt med møder. Men man har stadig erfaring, nysgerrighed og lyst til at gøre en forskel.

For mange kan et job på 10–15 timer om ugen være den rigtige balance: nok til at give faglige udfordringer, kolleger og en ekstra indtægt – men stadig med plads til frihed, familie, interesser og et roligere tempo.

Spørgsmålet er bare: Kan man finde sådan et job?

Ja, det kan man. Men det kræver ofte, at både senioren og arbejdsgiveren tænker anderledes end ved en almindelig fuldtidsstilling.

Jeg har selv arbejdet i fleksjob i mange år, typisk 15 timer om ugen. Senest arbejdede jeg med IT, SharePoint, support og digitale løsninger.

Da arbejdslivet sluttede, var jeg ikke klar til bare at lægge alle mine kompetencer på hylden. Jeg ønskede fortsat at bruge min erfaring inden for blandt andet IT-support, WordPress, design, hjemmesider og digital kommunikation.

Jeg søgte ikke nødvendigvis en ny karriere eller en fin titel. Jeg søgte meningsfulde opgaver og følelsen af stadig at bidrage.

Det er en vigtig forskel.

Mange folkepensionister ønsker ikke at konkurrere med yngre ansøgere om fuldtidsstillinger. De ønsker et fleksibelt arbejde, hvor deres erfaring bliver værdsat, og hvor timetallet passer til den livsfase, de befinder sig i.

Hvorfor arbejde efter pensionsalderen?

Pengene kan naturligvis spille en rolle, især når priserne stiger, og indkomsten som pensionist er mindre end den tidligere løn.

Men ønsket om at arbejde handler ofte om meget mere:

• at bevare en faglig identitet
• at være en del af et fællesskab
• at få struktur i ugen
• at bruge sin erfaring
• at lære noget nyt
• at føle sig nødvendig
• at tjene lidt ekstra
• at holde sig mentalt aktiv

Et deltidsjob kan give kalenderen nogle faste holdepunkter uden at overtage hele livet.

Må man arbejde, når man får folkepension?

Ja. Som folkepensionist må du gerne have et lønnet arbejde.

Ifølge borger.dk påvirker arbejdsindkomst som løn hverken folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg. Du kan derfor arbejde det antal timer, du ønsker, uden at selve lønnen bliver modregnet i disse dele af folkepensionen.

Andre indkomster – eksempelvis private pensioner, kapitalindkomst og aktieindkomst – kan fortsat påvirke pensionstillægget.

Lønnen er skattepligtig, og den kan få betydning for andre indkomstafhængige ydelser eller tillæg. Derfor bør man undersøge sin egen situation hos Udbetaling Danmark og Skattestyrelsen, inden man aftaler løn og timer.

Reglerne kan ændre sig. Kontrollér derfor altid de aktuelle oplysninger på borger.dk frem for at stole på ældre artikler eller beløbsgrænser.

Husk skattekort og forskudsopgørelse

Når man begynder at arbejde, skal den forventede løn med på forskudsopgørelsen. Så bliver skatten beregnet mere korrekt i løbet af året.

Hovedkortet må kun bruges hos én udbetaler. Hvis hovedkortet allerede bruges til den største indkomst, skal arbejdsgiveren normalt anvende bikortet. Skattestyrelsen forklarer hovedkort og bikort her.

Det kan være fornuftigt at kontakte Skattestyrelsen, hvis man er usikker. En kort afklaring kan forebygge restskat senere.

Begynd med at definere det rigtige job

Søgningen bliver lettere, hvis man først beslutter, hvad man faktisk ønsker.

Overvej:

• Hvor mange timer kan og vil jeg arbejde?
• Skal timerne ligge på få eller flere dage?
• Vil jeg arbejde hjemmefra, på en arbejdsplads eller begge dele?
• Hvilke opgaver giver mig energi?
• Hvilke opgaver ønsker jeg ikke længere?
• Hvor langt vil jeg transportere mig?
• Hvor fleksibel kan jeg være?
• Er lønnen vigtigst, eller betyder indhold og fællesskab mere?

“Jeg søger et job” er meget bredt.

“Jeg søger 10–15 timers ugentlig IT-support eller WordPress-arbejde i Esbjerg eller hjemmefra” er konkret og lettere for andre at hjælpe med.

Sælg løsningen – ikke din alder

En arbejdsgiver tænker først og fremmest på et behov:

Hvem kan løse opgaven?

Derfor bør ansøgningen ikke kun handle om, at man gerne vil arbejde nogle timer. Den skal forklare, hvilken værdi virksomheden får.

I stedet for at skrive:

Jeg er folkepensionist og søger et lille job.

kan man skrive:

Jeg tilbyder mange års praktisk erfaring med IT-support, Microsoft 365, SharePoint og WordPress. Jeg søger en fleksibel stilling på 10–15 timer om ugen, hvor jeg kan løse konkrete support- og webopgaver stabilt og selvstændigt.

Det er ikke alderen, der skal sælges. Det er erfaringen, roen og evnen til at løse problemer.

Lav et kort og nutidigt CV

Et langt arbejdsliv kan let fylde mange sider. Men arbejdsgiveren behøver ikke kende alle detaljer fra de seneste 40 år.

Et godt senior-CV kan ofte holdes på to sider og indeholde:

• en kort profil på fem-seks linjer
• de vigtigste kompetencer
• den seneste og mest relevante erfaring
• konkrete resultater eller opgaver
• de programmer og systemer, du behersker
• dit ønskede timetal og din fleksibilitet

Ældre eller irrelevante job kan samles kort under “Tidligere erfaring”.

Vis også, at dine kompetencer er aktuelle. Hvis du arbejder med nyere versioner af Windows, Microsoft 365, WordPress eller andre digitale værktøjer, så skriv det tydeligt.

Netværket er ofte vigtigere end jobportalen

Små deltidsjob bliver ikke altid slået op.

En virksomhed ved måske ikke, at den har brug for en erfaren medarbejder 10 timer om ugen, før nogen gør den opmærksom på muligheden.

Fortæl derfor tidligere kolleger, kunder, venner og bekendte, hvad du søger. Skriv konkret på LinkedIn eller Facebook. Kontakt også virksomheder direkte, hvis du kan se et behov, du kan hjælpe med.

En enkel netværksbesked kan lyde:

Jeg søger et mindre job på 10–15 timer om ugen inden for IT-support, WordPress, hjemmesider eller digitale opgaver. Jeg arbejder gerne fleksibelt og kan løse både faste opgaver og mindre projekter. Kender du en virksomhed, der kunne have brug for min erfaring, hører jeg meget gerne fra dig.

Det er lettere at huske og dele end en generel besked om, at man søger “et eller andet”.

Kontakt de små og mellemstore virksomheder

Mindre virksomheder kan være særligt relevante.

De har måske ikke opgaver til en fuldtidsansat, men kan have brug for hjælp nogle timer om ugen til:

• IT-support og brugerhjælp
• hjemmesider og WordPress
• administration
• kundeservice
• bogføring og fakturering
• dokumentation og kvalitetssikring
• sociale medier og kommunikation
• oplæring af nye medarbejdere
• praktiske eller tekniske opgaver

Præsenter en enkel løsning. Eksempelvis: “Jeg kan være jeres faste IT-hjælp tirsdag og torsdag formiddag.” Det er nemmere at forholde sig til end en åben ansøgning uden et konkret forslag.

Overvej hjemmearbejde og projektopgaver

Remote arbejde kan gøre det lettere at finde det rigtige timetal og spare tid på transport.

Nogle opgaver kan løses hjemmefra:

• opdatering af hjemmesider
• telefonisk eller digital support
• tekst og korrektur
• administration
• billedbehandling og design
• dataregistrering
• nyhedsbreve og sociale medier

Man kan også kombinere hjemmearbejde med enkelte timer på virksomheden. Det afgørende er at aftale forventninger, arbejdstider, datasikkerhed og tilgængelighed tydeligt.

Fast job, freelance eller frivilligt arbejde?

Et meningsfuldt arbejdsliv kan se ud på flere måder.

Deltidsansættelse

Giver kolleger, fast løn og faste rammer. Det kan være den bedste løsning, hvis man savner arbejdsfællesskabet.

Freelanceopgaver

Giver mere frihed, men kræver, at man selv finder kunder, aftaler priser, sender fakturaer og har styr på skat og eventuel virksomhed.

Projektansættelse

Kan passe godt til en konkret opgave, eksempelvis opbygning af en hjemmeside, oprydning i dokumenter eller gennemførelse af et IT-projekt.

Frivilligt arbejde

Giver ikke løn, men kan skabe mening, relationer og nye erfaringer. Det kan også føre til et større netværk.

Den ene løsning udelukker ikke den anden. Nogle kan trives med et lille lønnet job kombineret med egne projekter eller frivilligt arbejde.

Vær tydelig om 10–15 timer

Det ønskede timetal bør nævnes tidligt.

Fortæl også, hvordan timerne kan placeres. Eksempelvis:

• tre dage med fem timer
• to faste dage og enkelte timer hjemmefra
• formiddage mandag til torsdag
• fleksible timer efter virksomhedens behov

Jo lettere det er for arbejdsgiveren at forestille sig ordningen, desto bedre.

Men pas på, at “fleksibel” ikke ender med at betyde, at du altid skal være til rådighed. Aftal klare grænser fra begyndelsen.

Du skal ikke undskylde for at være senior

Mange seniorer begynder næsten deres ansøgning med at forklare deres alder.

Det er ikke nødvendigt.

Du skal heller ikke forsøge at fremstille dig som 30 år yngre. Arbejdsgiveren skal se fordelene ved den, du faktisk er:

• erfaring
• stabilitet
• ansvarlighed
• tålmodighed
• overblik
• loyalitet
• evnen til at samarbejde med forskellige mennesker

Vis samtidig, at du er nysgerrig og villig til at lære. Erfaring og udvikling er ikke modsætninger.

Når afslagene bliver personlige

Det kan være hårdt at søge job som folkepensionist.

Jeg har selv sendt mange ansøgninger. Når svarene udebliver, kan man begynde at spørge sig selv, om arbejdsmarkedet allerede har besluttet, at man er færdig.

Men et afslag fortæller ikke hele sandheden om ens værdi. Virksomheden kan have valgt en intern kandidat, ændret behovet eller slet ikke være klar til at tænke i få ugentlige timer.

Det er vigtigt at justere sin strategi uden at gøre hvert afslag til en dom over hele arbejdslivet.

Søg færre, men mere målrettede stillinger. Brug netværket. Foreslå konkrete løsninger. Og hold pauser fra jobsøgningen, når den begynder at fylde for meget.

En enkel plan i syv trin

1. Beslut dit ønskede timetal og dine arbejdsdage.
2. Vælg tre til fem opgaver, du helst vil løse.
3. Opdatér dit CV og din LinkedIn-profil.
4. Fortæl netværket præcist, hvad du søger.
5. Kontakt relevante virksomheder direkte.
6. Foreslå en konkret løsning på 10–15 timer.
7. Ret forskudsopgørelsen, når du får arbejde.

Folkepensionist – men stadig en ressource

Et job efter pensionsalderen skal ikke nødvendigvis ligne det arbejdsliv, man havde før.

Det kan være mindre, friere og mere målrettet. Det kan bestå af nogle få ugentlige timer, hvor man bruger det, man er bedst til, og stadig har tid til resten af livet.

Virksomheder taler ofte om mangel på arbejdskraft. Måske behøver de ikke altid endnu en fuldtidsansat. Måske har de brug for en erfaren medarbejder, der kommer 10–15 timer om ugen og får bestemte opgaver løst.

Vi folkepensionister skal ikke nødvendigvis bevise, at vi kan arbejde som før.

Vi skal vise, hvordan vi kan bidrage nu.

For pensionsalderen er ikke en udløbsdato for hverken erfaring, nysgerrighed eller arbejdsglæde.

Hvad er din erfaring?

Arbejder du ved siden af folkepensionen, eller leder du efter et mindre job? Hvilke muligheder og forhindringer har du mødt?

Del gerne din historie. Den kan måske hjælpe andre seniorer – og vise en arbejdsgiver, at erfaring stadig har stor værdi.

Facebook-tekst

Kan man finde et meningsfuldt job som folkepensionist?

Ja – men det kræver ofte, at både senioren og arbejdsgiveren tænker anderledes.

Mange ønsker ikke en ny fuldtidskarriere. De ønsker 10–15 timers meningsfuldt arbejde om ugen, hvor erfaringen bliver brugt, og der stadig er plads til frihed.

I min nye artikel deler jeg personlige erfaringer og konkrete råd om CV, netværk, virksomheder, timetal, folkepension og skat.

Læs artiklen på folkepensionist.com

Arbejder du selv efter pensionsalderen?

LinkedIn-tekst

Måske har virksomheden ikke brug for endnu en fuldtidsansat. Måske har den brug for en erfaren medarbejder 10–15 timer om ugen.

Folkepensionister kan bidrage med stabilitet, praktisk erfaring, overblik og lysten til at få konkrete opgaver løst. Men de små seniorjob bliver ikke altid slået op – og derfor kræver jobsøgningen en anden tilgang.

I min nye artikel på folkepensionist.com deler jeg praktiske råd til seniorer og arbejdsgivere om meningsfuldt deltidsarbejde efter pensionsalderen.

Læs artiklen på folkepensionist.com

#seniorjob #folkepensionist #arbejdsmarked #livserfaring #deltidsjob #jobefterpension

The post Jeg ønskede færre timer – ikke ingenting appeared first on www.folkepensionist.com | Version 1.0.

I en tid, hvor mange ser frem til pensionisttilværelsen i ro og mag, går 67-årige John Grandt fra Esbjerg mod strømmen. Den tidligere IT-supporter har nemlig ikke planer om at lægge værktøjet helt på hylden – han vil stadig gerne arbejde.

“Jeg savner fællesskabet og at føle mig nyttig,” siger John med et smil.
Han blev officielt pensioneret for to måneder siden, men mærkede hurtigt tomrummet:
“Det er ikke fordi, jeg ikke nyder at slappe af – men jeg er vant til at stå op og have et formål. Jeg har stadig masser af energi.”

Jobaktive pensionister er en ressource

John er en del af en voksende gruppe af seniorer på arbejdsmarkedet, som nægter at lade alder definere deres arbejdsevne. Med solid erfaring og positiv tilgang søger han fleksibelt deltidsarbejde – inden for IT, service, chaufførjob eller andre funktioner, hvor hans hænder og viden kan bruges.

Fordele ved seniorer i job:

• Stabilitet og stærk arbejdsmoral

• Livserfaring og faglig viden

• Loyalitet og pligtopfyldenhed

• Evnen til at skabe ro og kontinuitet i en travl hverdag

Arbejdsmarkedsforsker Mette Friis fra Aarhus Universitet understreger:
“John er et skoleeksempel på, hvordan pensionister kan være en ressource – ikke en byrde. Med den rette fleksibilitet kan seniorer spille en vigtig rolle på arbejdsmarkedet.”

En inspiration for andre pensionister

John håber, at hans historie kan inspirere andre til at springe ud i nye muligheder efter pensionen:
“Det handler ikke om penge – det handler om at være med, at være til nytte og føle sig som en del af noget.”

Han har allerede sendt ansøgninger til lokale virksomheder og venter spændt på svar. Med humor, erfaring og energi er han klar til at vise, at seniorer kan mere, end mange tror.

Afslutning til arbejdsgivere

Kære arbejdsgivere:
Hvis I virkelig vil tale om mangel på arbejdskraft, så kig mod de erfarne kræfter, som allerede banker på jeres dør. Seniorer som John Grandt behøver ikke omskoling fra bunden – de har værktøjskassen fuld af erfaring.

Spørgsmålet er ikke, om John kan bidrage. Spørgsmålet er, om virksomhederne tør give ham muligheden.

The post 67-årige John Grandt vil stadig bidrage appeared first on www.folkepensionist.com | Version 1.0.

Det er sjovt, som ordet pensionering altid bliver pakket ind i blomster, taler og store smil. Der står en kage på bordet, der holdes pæne taler, og alle taler om “det nye kapitel i livet”. Men hvad nu, hvis kapitlet slet ikke er skrevet af én selv?

For sandheden er, at mange i dag bliver ufrivilligt pensioneret. Det er ikke altid kroppen, der siger stop – ofte er det arbejdsgiveren, der gør det.

Fra ressource til “udgået model”

Den medarbejder, der i årevis har givet stabilitet, erfaring og loyale timer, får pludselig at vide, at “nu er tiden kommet”. Som om man var en mælk med overskredet holdbarhedsdato.

Det ironiske er, at man i mange andre sammenhænge råber op om mangel på arbejdskraft. Der skrives strategier, kampagner og rapporter om, at vi skal “have alle hænder i arbejde”. Men i praksis? Der skubbes stadig alt for mange erfarne mennesker ud ad bagdøren – med en buket og et “tak for indsatsen”.

Ufrivillig frihed

Selvfølgelig kan der være glæder i pensionisttilværelsen. Mere tid til børnebørn, golf, rejser, eller bare ro. Men når friheden ikke er selvvalgt, føles den sjældent som en gave. Den føles mere som en pæn indpakning om et spark bagi.

Mange vil faktisk stadig arbejde – måske ikke 37 timer, men 10-15 timer, med de opgaver der kræver erfaring, stabilitet og overblik. Det er en ressource, som virksomheder overser, mens de jagter “de unge og dynamiske”.

Opsang til arbejdsgivere

Så kære arbejdsgivere: Lad være med at sende folk ud, bare fordi kalenderen viser et bestemt tal. Erfaring, stabilitet og kampgejst er ikke udløbsvarer.

Tænk i fleksible løsninger.
Se værdien bag timerne.
Og vigtigst: Husk, at engagement ikke forsvinder, bare fordi man får et pensionistkort med posten.

Mangel på arbejdskraft? Måske er løsningen lige foran jer – den står bare og holder en afskedskage, som aldrig skulle være blevet bagt.

#SeniorPåArbejdsmarkedet
#JobaktivePensionister
#67ÅrigSøgerJob
#MereAtGive
#AktivPensionist
#ArbejdsgivereVågnOp
#FleksibeltJob
#SeniorRessource
#MangelPåArbejdskraft
#LivserfaringErStyrke

The post Når man bliver pensioneret mod sin vilje appeared first on www.folkepensionist.com | Version 1.0.